Fremviser den smukkeste ring: Kasper Dolberg skal giftes
Sommerens EM-slutrunde blev ikke nogen succes for landsholdsangriberen Kasper Dolberg, der ikke fik meget spilletid.
Men mens der ikke var meget at smile af i Tyskland, så er det en helt anden sag på privatfronten.
For 26-årige Kasper Dolberg skal nemlig giftes.
Det afslører angriberens kæreste - nu forlovede - Lærke Julie Tranberg i et opslag på Instagram.
Her kan man se, at parret er på ferie i Saint-Tropez i det sydlige Frankrig - og blandt billederne kan man se Lærke Julie Tranberg fremvise en smuk ring.
Du kan se billedet af ringen HER.
I kommentatorsporet vælter det ind med lykønskninger - blandt andre fra Stine Schmeichel, der er gift med Kasper Schmeichel.
Parret blev sidste år forældre til tvillinger, og nu har de altså taget det næste skridt i deres forhold.