9. jul. 2024
Af Christinna Braun

Friede i lufthavnen: Prinsesse Alexia og Carlos kan fejre sølvbryllup

Carlos Morales Quintana og prinsesse Alexia.
Carlos Morales Quintana og prinsesse Alexia.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Alexia og Carlos Morales Quintana kan fejre sølvbryllup den 9. juli.

Hele 960 gæster var med til brylluppet den 9. juli i 1999, hvor prinsesse Alexia giftede sig med sin elskede Carlos.

I dag, den 9. juli, er det 25 år siden, prinsesse Alexia (ældste datter af dronning Anne-Marie og kong Konstantin) og Carlos Morales Quintana blev gift i St. Sophia-katedralen i London, og parret kan dermed fejre sølvbryllup.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-08/BB-0000003337.jpg
Kong Konstantin, prinsesse Alexia, Carlos Morales Quintana og dronning Anne-Marie ved brylluppet i 1999.
Foto: Hanne Juul

Parret mødte hinanden til en kapsejlads i 1994, fortalte de til det pressemøde, de holdt i forbindelse med deres forlovelse.

- Vi blev ikke forelskede med det samme, men langsomt fandt vi ud af, at det skulle være os to. Kærligheden udviklede sig slowly, slowly, sagde prinsesse Alexia under pressemødet i 1999, hvor BILLED-BLADET var med.

Selve frieriet foregik i en lufthavn, fortalte Carlos Morales Quintana.

Hvor friede De?

- Det gjorde jeg i lufthavnen i Barcelona. Jeg sagde til hende, at jeg ville spørge hende om noget og håbede, det var både første og sidste gang i mit liv, jeg skulle spørge en pige, om hun ville gifte sig med mig. Jeg var ikke nede på knæ, fordi det var midt i afgangshallen. Jeg skulle på forretningsrejse, men nåede aldrig flyet, fortalte Carlos om frieriet.

Til samme pressemøde fortalte Carlos Morales Quintana, at han ikke spurgte Alexias far, kong Konstantin, om lov, før han friede.

- Nej, jeg spurgte Alexia først. Senere fik jeg hendes fars accept. Det er ikke så let at spørge en far om hans datters hånd, men jeg tror, kongen blev glad. Han er en person, der får én til at føle sig godt tilpas. Det gør tingene noget lettere, lød det glad fra Carlos under pressemødet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-08/20230610_LL21427.jpg
Sidste år var prinsesse Alexia og Carlos på Heartland Festival ved Egeskov Slot sammen med en række andre kongelige familiemedlemmer. Fra venstre er det Carlos Morales Quintana, prinsesse Alexia, prinsesse Theodora, Matthew Kumar, prinsesse Nathalie, prins Nikolaos, prinsesse Alexandra og grev Michael.
Foto: Lars H. Laursen

Ville gerne have børn

Prinsesse Alexia og Carlos Morales Quintana kommer begge fra store familier, og de håbede også til pressemødet, at de ville blive beriget med en stor børneflok en dag.

Og det må man sige, at de gjorde.

Sammen har prinsesse Alexia og Carlos Morales Quintana fået fire børn: Arrietta, 22, Ana Maria, 21, Carlos, 18, og Amelia på 16 år.

Herunder ses de sammen til prins Philippos og prinsesse Ninas bryllup i 2021.

Fra venstre er det Arrietta, Carlos, Amelia, Carlos, Alexia og Ana Maria.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-08/_HJP3715.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: