Skal dronning Margrethes håndarbejde ikke udstilles på Sjælland?
Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.
Kære kongelige brevkasse
Er der planer om, at udstillingen fra Koldinghus med dronning Margrethes håndarbejde kommer til Sjælland? Jeg synes nemlig ikke, jeg kan huske, den har været her på Sjælland.
Venlig hilsen
Linda K.
Kære Linda K.
Jeg har forhørt mig ved Kongernes Samling, som svarer, at der pt. ikke er planer om, at udstillingen skal til Sjælland. ”Dronningens Broderier” blev vist på Koldinghus fra april 2021 til januar 2022 og havde mange besøgende. Der blev udgivet et flot og spændende udstillingskatalog, hvor du kan læse om dronning Margrethes arbejder, herunder artiklen ”Jeg kan ikke lade være” af hofinventarinspektør Elisabeth von Buchwald, som er baseret på ”et interview med H.M. Dronningen, hvor hun fortæller om, hvordan håndarbejdet blev til en livslang passion”. Det trykte katalog er udsolgt, men det kan downloades gratis (som pdf) på Kongernes Samlings hjemmeside på undersiden for Koldinghus. Øverst ses dronning Margrethe ved åbningen af udstillingen.
Mange hilsner
Jon Bloch Skipper
I gallerierne herunder kan du se dronning Margrethes mange broderier.
Venner og familie med broderede tasker, dronning Margrethe har lavet
Dronning Margrethes mange broderier
Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.
Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.
Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).
Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".