Esben Dalgaard fik skræmmende oplevelse på længe ventet sommerferie
Esben Dalgaard jubler over, at det endelig er lykkedes for ham og familien at komme på den sommerferie, de har glædet sig til i flere måneder.
”Saftsusemig om det ikke blev SOMMERFERIE! Det er faktisk en helt vild følelse, når man igennem flere år, ikke har turdet glæde sig til noget som helst! Vel mest af alt af frygt for, at pigerne skulle skuffes med endnu en sommerferieaflysning.”, skriver Esben Dalgaard på Instagram.
Ud at nyde livet
Tidligere sommerferier har måtte aflyses på grund af undersøgelser, i forbindelse med den uhelbredelige modermærkekræft,Esben Dalgaard fik konstateret i 2021.
”Men denne gang falder scanning først efter sommerferie - og så er det jo bare om at tage ud og nyde livet”, skriver Esben Dalgaard på Instagram.
Og det gør Esbens familie, der består af fruen Charlotte.
Samt de to døtre Alberte og Olivia, der her er fotograferet med deres far ved juletid sidste år.
I vandet med sæler
10. juli var ferieoplevelsen en tur til Christiansø – nordøst for Bornholm – hvor man finder Danmarks største koloni af sæler.
Iført våddragter skulle Esben Dalgaard i vandet for at svømme med sæler.
På en video på Instagram ser man, Esben Dalgaard kigge skræmt på sælerne, der plasker ned i vandet fra stenene.
- Er du nervøs?, spørger Charlotte sin mand.
-Jeg har aldrig prøvet af svømme med sæler før. De er meget store og uhyggelige, lyder det bekræftende svar fra Esben Dalgaard.
Søde og nysgerrige
Han slap dog uskadt fra oplevelsen og konstaterer efterfølgende på Instagram.
”Måske var de søde, fordi de tænkte, at jeg var deres sjældne familiemedlem hvalros?
- Jeg ved det ikke. Men søde var de i hvert fald. Og nysgerrige. Og kom helt tæt på. 1 meter.”
Se den sjove video her på Esben Dalgaards Instagram.