Det havde du nok ikke regnet med: Denne uddannelse har TV 2-vært Michael Stærke
TV 2 sender i disse dage en masse Tour de France.
Når etaperne er ovre, opsummerer Michael Stærke og Lars Bak dagen i programmet ”AftenTour”.
Selv om Michael Stærke har arbejdet med sportsjournalistik i årevis, er han faktisk ikke uddannet journalist.
Der står noget helt andet på hans CV.
Hans karriere med sportsjournalistik begyndte, da han blev kaldt ind for at kommentere svømning, som han selv har dyrket professionelt.
Herfra udviklede det sig til at omfatte flere sportsgrene på sin tid på Eurosport.
Det var også i løbet af de ti år, han var tilknyttet kanalen, at han besluttede sig for at lade sig uddanne.
Men da faldt valget altså ikke på journalistik.
- Jeg overvejede, om jeg skulle være journalist. Jeg overvejede lærer, og jeg overvejede pædagog. Jeg tænkte også på idrætslærer, fordi jeg har været svømmetræner i mange år professionelt. Men jeg syntes bare bedre om værdierne i pædagogfaget, så det var egentlig det, jeg valgte efter. Jeg har aldrig arbejdet som det, fortæller han i et interviews med BILLED-BLADET.
- Jeg plejer at sige, jeg tror, det er meget godt, der er nogle pædagoger i journalistfaget, og det er også godt nok, at vi ikke kun er pædagoger, tilføjer han smilende.
Michael Stærke har dog aldrig arbejdet som pædagog på trods af uddannelsen.
Når Michael Stærke er færdig med Tour de France, skal han kommentere kvindernes version af cykelløbet.
Dernæst venter kommentering af flere sportsgrene under dette års OL i Paris.