Trods nederlag: Kate og William hylder landsholdet med to særlige trøjer
England måtte søndag aften nøjes med sølvmedaljer ved EM, efter de tabte til Spanien på et sent mål.
Nederlaget var en stor skuffelse for både spillerne og de mange fans, men trods den ærgerlige afslutning får holdet nu nogle pæne ord med på vejen fra prins William og prinsesse Kate.
Det gør de i et opslag på Instagram, hvor parret også har postet et ganske særligt billede.
For som du kan se herunder, sad parrets to yngste børn, prinsesse Charlotte og prins Louis, klar foran tv-skærmen til at heppe på England - naturligvis iført deres egne landsholdstrøjer med navn bagpå.
På billedet kan man se, at de er iført henholdsvis nummer 9 og 6, og i kommentatorsporet gætter flere på, hvad det kan skyldes. Nogle mener, at det er en hyldest til den afdøde dronning Elizabeth, der blev 96 år. Et andet bud er, at det skyldes, at de er henholdsvis 9 og 6 år gamle.
I opslaget står der:
- England, jeres samarbejde, handlekraft og beslutsomhed var en inspiration for os alle, ung som gammel. Tillykke til Spanien. W & C.
Mens prinsesse Charlotte og prins Louis så kampen på tv-skærmen, var parrets ældste barn, prins George, på stadion sammen med far William i Berlin.