Nu er det bekræftet: Her er hovedpersonen i fjerde sæson af Bridgerton
De medrivende kærlighedshistorier i "Bridgerton" har gennem tre sæsoner fået seerne til at sidde klistret til skærmen.
Serien har haft forskellige hovedpersoner i hver sæson. Senest var det Colin Bridgerton og Penelope Featheringtongs kærlighedshistorie, der var i centrum.
Indtil i dag har det været uvist, hvem der ville være hovedperson i den fjerde sæson, men det har Netflix nu afsløret.
De har således lavet en video, hvor de byder Benedict Bridgerton velkommen på ægteskabsmarkedet.
"Bridgerton" er som bekendt baseret på bøger af Julia Quinn, og skulle serien have fulgt bøgerne, ville Benedict Bridgerton have været hovedperson i den netop overstået tredje sæson. Det var han som bekendt ikke, men i fjerde sæson kommer han altså i centrum.
Du kan se Netflix' video herunder.
Lang ventetid
Hvis du sidder og ikke kan vente til, at fjerde sæson kommer ud, er der desværre dårligt nyt.
For seriens showrunner Josh Brownell har tidligere fortalt, at vi må væbne os med tålmodighed.
Afsnittene skal således først skrives, filmes, redigeres og eftersynkroniseres, hvilket er en lang, lang proces.
Faktisk forventes fjerde sæson først at komme i slutningen af 2026.