Drømmen var tæt på at smuldre for Kathrine Heindahl: Der har ikke været en plan b

Der gik et sug gennem Jyske Bank Boxen, da Kathrine Heindahl i VM-semifinalen faldt til jorden i smerter.

Det viste sig senere, at hun havde revet det inderste ledbånd i knæet over.

Og dermed ventede en tid uden håndbold.

Netop i det øjeblik gik tankerne på, at der til sommer var OL i Paris, som selvfølgelig var en drøm for hende at deltage i.

Da besluttede hun sig for at gøre alt for at blive klar. Og nu står hun og resten af håndboldkvinderne ved deres første OL i 12 år.

- Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse. Vi var megaskuffede og megakede af, at vi ikke fik chancen for at kvalificere os tilbage i 2020. Det, der så blev 2021 på grund af corona, fortæller hun til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det, jeg husker tydeligst af barndomsminder i forbindelse med håndbold, er jo at se håndboldkvinderne vinde i 2000 og 2004. Siden der har OL bare overstrålet EM og VM, for det er hvert fjerde år, og der er færre hold med. Det, at det endelig er lykkes, er en kæmpedrøm for mig.

Når Kathrine Heindahl ser tilbage på sit halve år, hvor det meste er blevet brugt udenfor håndboldbanen, er hun stolt over, at hun har kæmpet sig tilbage.

- Jeg er megastolt af mig selv. Det er måske ikke så dansk at sige, men jeg er vildt stolt af hele forløbet faktisk. Især er jeg rigtig stolt over min tilgang til det. Jeg har været sindssygt positiv og været god til at se positivt på det, fortæller hun.

- Jeg kunne godt have tænkt, at det ikke er en fordel at have været ude i et halvt år for det håndboldmæssige, men kan jeg så på andre parametre se det positive i det. Jeg er jo megasulten. Jeg vil spille og træne hele tiden, fordi jeg har haft et længere forløb, hvor jeg bare har kigget på. Jeg kan fysisk sørge for, at jeg bare er den bedste version af mig selv, uddyber hun.

Men den jernhårde stregspiller lægger ikke skjul på, at det har været en hård kamp, hvor hun kun havde et for øje.

- Mentalt har jeg brugt det sidste halve år på en plan, og det var at blive klar. Jeg havde slet ikke overvejet en plan b. Den har ikke eksisteret. Jeg har kunnet tillade mig at bruge et halvt år på bare at tænke OL, for i klubregi har jeg ikke kunnet nå ret meget, så det alt det, jeg kunne få med i klubben, var bare bonus, fortæller hun og fortsætter:

- Der er ikke nogen, der har været i tvivl om, at OL har været noget af det, der har været guleroden. Så jeg er helt vildt stolt over den måde, jeg er kommet igennem på.