Skønne pletskud: Se Frederik, Mary og familien til OL gennem tiden
I den danske kongefamilie er de vilde med sport, og gennem årene har kong Frederik og dronning Mary alene og sammen med deres børn overværet masser af store sportsøjeblikke.
Det kommer det danske kongepar givetvis til at gøre igen i år, for kong Frederik og dronning Mary er i Paris blandt andet for at følge de danske atleter under OL.
Det var i forbindelse med netop OL, at de to i sin tid mødte hinanden. Det var tilbage i 2000 i Sydney, at lynet slog ned mellem den daværende kronprins og en ung, australsk kvinde, og resten er historie.
I 2004 var de for første gang i officiel sammenhæng til et OL sammen, og det gentog sig i både 2008, 2012 og 2016 og nu også i 2024.
Om nogle af deres fire børn - eller andre fra den kongelige familie - eventuelt dukker op i Paris, vil tiden vise.
I galleriet herunder kan man se nogle af de bedste pletskud fra de mange royale OL-besøg gennem tiden.