Blev modtaget i lufthavnen: Hans Lindberg gav sønnen et kæmpe kram
Mandag aften vendte både de mandlige og kvindelige håndboldlandshold hjem fra Frankrig, hvor de har fejret deres flotte præstationer.
Lørdag sikrede håndboldkvinderne sig bronze, mens herrerne tog guldet søndag eftermiddag efter en imponerende sejr over Tyskland.
Efter flere ugers OL kunne de to landshold endelig vende hjem til Danmark, og da de landede i København, blev de mødt af velkendte ansigter, som tog godt imod dem.
Flere af spillerne blev mødt af deres familier, som stod klar med kæmpe kram.
Hans Lindberg blev blandt andet modtaget af sine børn, som naturligvis blev omfavnet kærligt.
Tidligere samme dag kunne håndboldstjernens yngste søn Carl fejre en anden stor milepæl. Det var nemlig hans allerførste skoledag.
Selv om Hans Lindberg blev mødt af familien i lufthavnen, har de dog ikke været adskilt særlig længe.
Håndboldspillerens hustru Jeanette og sønnerne Aron og Carl var nemlig med til at fejre OL-sejren i Frankrig i weekenden.