17. aug. 2024
Af Maria Hoang

Prins Harry og hertuginde Meghan er i Colombia: Helt særlig person passer Archie og Lilibet

Hertuginde Meghan og prins Harry.
Hertuginde Meghan og prins Harry.
Foto: Raul Arboleda/AFP/Ritzau Scanpix
Hertugparret er i disse dage i Colombia, mens deres to børn er blevet hjemme i Californien.

Prins Harry og hertuginde Meghan er i disse dage i Colombia, hvor de er på besøg efter invitation fra landets vicepræsident Francia Márquez.

Hertugparret skal i fire dage se, hvad det sydamerikanske land har at byde på med et tætpakket program, og det er nok en af årsagerne til, at parret har valgt at rejse uden deres to børn, Archie på fem og Lilibet på tre.

Ifølge Hello Magazine er det hertuginde Meghans mor, Doria Ragland, der ser efter de to børn i deres hjem i Montecito i Californien, mens Harry og Meghan er udenlands.

Mormor er dog ikke alene om at passe de to små guldklumper. Ifølge selvsamme medie hjælper børnenes barnepige til. Barnepigen har angiveligt været ansat af Sussex-parret, siden Lilibet var ganske lille.

Læs mere om: