20. aug. 2024
Af Luise Marie Bekker

Sebastian fylder 75: Sådan hyldes han

Sebastian.
Sebastian.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Når Sebastian senere i år fylder 75 år, hædres han med en kæmpe koncert - og du kan komme med!

”Nana”, ”Romeo”, ”Fuld af Nattens Stjerner”...

De fleste kan synge med på Sebastians sange.

Musikeren kom til verden 19. december 1949 og fik navnet Knud Grabow Christensen - senere tog han altså kunstnernavnet Sebastian i brug.

I anledning af hans 75-års fødselsdag inviterer Danmarks Underholdningsorkester til en storslået hyldestkoncert akkompagneret af en række store danske solister: Karl William, Soleima, Vilma, Louise Fribo, Kristian Boland og selvfølgelig, Sebastian.

Det skriver orkestret i en pressemeddelelse.

Fællessang

Koncerten vil tage publikum med på en rejse gennem hans imponerende karriere med nyfortolkninger af hans største hits, duetter, fællessang og fascinerende anekdoter.

Aftenen kulminerer i en fællessang, hvor publikum inviteres til at synge med og i fællesskab fordybe sig i de følelser, som kun Sebastian musik fremkalder.

Du kan komme med

Koncerten finder sted 18. januar 2025.

Det bliver en aften, hvor både gamle og nye fans kan mødes og dele deres kærlighed til en af Danmarks største musikalske ikoner.

Og du kan komme med.

Billetsalget starter 22. august 2024.

Læs mere om: