Da Bianca skulle tage sit valg i Landmand søger kærlighed, blev hun bange: Her er forklaringen
Bianca Eisenhart er i gang med at finde den eneste ene i ”Landmand søger kærlighed”.
Forhåbentlig er han at finde blandt de tre bejlere Mads, Sebastian og Casper.
Efter en hyggelig dag på hendes arbejdsplads venter noget mindre hyggeligt for Bianca og bejlerne.
Hun skal nemlig igen sende en bejler hjem.
Det er tydeligt, at hun ikke er helt komfortabel med beslutningen, før hun afslører sit valg.
- Jeg har rigtig dårlig samvittighed over at skulle skuffe én, fordi det synes jeg virkelig, virkelig ikke er fedt, fortæller hun i programmet.
Da hun tager snakken med Mads, Sebastian og Casper, giver hun også udtryk for, at det har været et svært valg.
Før hun afslører sit valg, holder hun ikke sin bekymring tilbage.
Faktisk er hun nervøs for, om hun har taget det rigtige valg.
- Jeg er usikker på mit valg, fordi… jeg tror bare, jeg er bange for at lade en chance forpasse sig, fortæller hun i TV 2-programmet.
Som forskrifterne i programmet følger, skal Bianca altså sende en bejler hjem.
Valget falder på Casper.
Dermed har Bianca stadig bejlerne Mads og Sebastian tilbage.
Hun påpeger, at det på trods af det svære valg bliver en lettelse, at hun fremover kun skal forholde sig til to personer.