Leah Behns skjulte hyldest i dansk design til far
Prinsesse Märtha Louises 19-årige datter Leah Isadora Behn havde helt sikkert et budskab med sine smykker, da hun deltog i moderens bryllups med Durek Verrett lørdag.
Hun og hendes søstre bar ringe fra det danske smykkemærke Maria Black, skriver det norske medie KK.
Ringene fra Maria Black kommer i mange forskellige udgaver med ord som "far", "mor", "sis", "bro" og "fam" og kan ses her.
Ikke tilfældigt
Leah bar ringen med ordet "DAD" - far - på.
- Jeg vil blive overrasket, hvis det er tilfældigt. Det er ikke første gang, at Leah hylder sin far med modedetaljer. Tøj er jo kommunikation, og bruges ofte netop til at sende en besked. Det er almindeligt på mange måder, men er ikke desto mindre så diskret, at man skal kigge godt efter for at lægge mærke til det, siger modeekspert på mediet, Eide Einarsdottir.
Hun tilføjer, at Leah Isadora Behn, der efterhånden er lidt af et modeikon, er flink til at bære skandinavisk design.
Hylder hun sin afdøde far?
Men hvem ringen henviser til, kan man indtil videre ikke være sikker på.
Det kan være en måde, hvorpå Leah sender sin afdøde far, Ari Behn, en tanke.
En smuk gestus fra datteren.
Det kan også være en måde at hylde bonusfaderen på.
Det ville også være en fin gestus at byde ham velkommen i familien med.