5. sep. 2024
Af Marianne Singer

Helt anderledes end de sædvanlige festmiddage: Dronning Mary nød velsmagende øl-menu

Dronning Mary ved prisfesten onsdag aften.
Dronning Mary ved prisfesten onsdag aften.
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary fik onsdag aften serveret en dejlig middag med tilhørende øl-menu ved stor prisfest i København.

Det var på alle måder en festlig aften, da dronning Mary onsdag aften hyldede dansk forskning på Ny Carlsberg Glyptoteket i København.
Her uddelte hun Carlsbergfondets Forskningspriser til klassisk arkæolog Rubina Raja og biokemiker Jesper Qualmann Svejstrup.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-05/20240904_HJP5693.jpg
Dronning Mary sammen med prismodtagerne. Det var dronningen og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund samt Carlsbergfondets bestyrelsesforperson Majken Schultz og priskomitéens forperson, professor Mette Birkedal Bruun, der forestod overrækkelsen af priserne.
Foto: Hanne Juul

Kvalitetsøl

Undervejs nød dronningen sammen med de andre fornemme gæster en festmiddag bestående af fire retter med dertil hørende øl-menu komponeret særligt til lejligheden af brygmestre på Carlsberg Laboratorium.

Blandt andet fik gæsterne risotto med sorte ris, syltede sorte trompethatte & fennikel samt en All-black rice lager 4,7 % brygget udelukkende på 100 procent umaltede sorte italienske ris.

En af verdens førende

Carlsbergfondet blev oprettet af brygger J.C. Jacobsen i 1876 og er en af verdens første erhvervsdrivende fonde.

Carlsbergfondets Forskningspriser har som formål at hylde to aktive danske forskere i ind- eller udland, der har bidraget afgørende til dansk grundforskning på højt internationalt niveau.

Priserne skal opmuntre til yderligere forskning og kan bruges til udlandsophold, feltarbejde, indkøb af udstyr eller løn til videnskabeligt arbejde.

Læs mere om: