Stine Kailow fra Ups, vi er voksne fik solgt et af sine malerier på auktion for et vildt beløb!
Stine Kailow fra "Ups, vi er voksne" elsker at fordybe sig i kunst og malerier.
Der er ingen tvivl om, at Stine også er et stort kunstnerisk talent, når hun giver sig i kast med malerpenslen.
I TV 2-programmet "Ups, vi er voksne" følger man Stine Kailow, der ihærdigt producerer en masse kunstværker, som kan blive solgt på Valbyholms årlige bazar, hvor fonden "IBE – Ingen Bliver Efterladt" samler ind til et nyt bosted for vennerne fra "Ups, vi er voksne".
For en uge siden løb den årlige bazar af stablen – og her var et af Stines malerier på auktion, hvor folk kunne byde på maleriet.
Her var der tale om et maleri af statsminister Mette Frederiksen.
Det afslører en video fra "IBE – Ingen Bliver Efterladt", der har lagt auktionen op på deres Instagram.
Efter en budrunde, hvor flere gav deres bud, faldt hammerslaget for Stines maleri af statsministeren.
Hammerslaget lød på 2000 kroner, og der var en køber, der var meget glad for sit nye kunstværk.
Du kan se videoen fra auktionen af Stines maleri ved at klikke HER.