Reagerer på nyheden: Se James Middletons rørende kommentar til prinsesse Kate
Mon ikke der er faldet en sten fra James Middletons hjerte i forbindelse med, at prinsesse Kate mandag aften meldte ud, at hun har afsluttet sin kemobehandling.
Selv om lillebror James helt sikkert har været én af de første, der blev informeret om den gode nyhed, så skinner lettelsen i den grad igennem på hans kommentar til den rørende video, som blev lagt ud mandag.
Videoen, der er filmet af prins William og prinsesse Kates favoritfotograf Will Warr under deres ferie i Norfolk, indeholder utallige øjeblikke, hvor man kan den kærlighed, parret rummer til hinanden og deres tre børn.
I videoen siger Kate blandt andet:
”At holde mig kræftfri er nu mit fokus. Selv om jeg er færdig med kemoterapi, er vejen til heling og fuldstændig bedring lang, og jeg vil fortsat tage hver dag, som den kommer.
Jeg ser dog frem til at vende tilbage til arbejde og påtage mig flere offentlige engagementer, når jeg kan, i de kommende måneder”
Og det har altså fået James Middelton til at reagere. Under videoen kan man se hans kommentar.
"Jeg kunne ikke være mere stolt", lyder det fra lillebror, der har tilføjet et hjerte til sin hilsen.
Det er ikke første gang, at James støtter sin søster offentligt i hendes sygdomsforløb.
I marts, da hun fortalte om sin kræftsygdom, lød det således fra James:
”Over årene har vi besteget mange bjerge sammen. Som familie kommer vi også til at bestige det her bjerg,”