15. sep. 2024
Af Karina Didriksen

Sygeplejeskolens Aksel i voldsom ulykke under optagelserne: Var alvorligt skadet i virkeligheden

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Video: Simone Baadsgaard / Dan Mariegaard
I ”Sygeplejeskolen” er Jakob Åkerlinds karakter, Aksel, indlagt, men det var skuespilleren også i virkeligheden, da sæson 6 blev optaget.

I sæson 6 af ”Sygeplejeskolen” skulle Jakob Åkerlind spille patient, fordi hans karakter, sygeplejeeleven Aksel, var blevet forbrændt under branden på Fredenslund Sygehus.

Men det er ikke kun i serien, at skuespilleren var skadet og indlagt. Det var han nemlig også i det virkelige liv.

- Det passede meget godt med, at jeg var skadet i virkeligheden. Jeg havde ødelagt mit knæ, efter jeg havde været ude og spille basketball. Så jeg kunne nærmest ikke gå alligevel, da vi optog de første tre afsnit, fortæller Jakob Åkerlind til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-10/Afsnit-1-saeson-6z.jpg
Finn og Aksel i "Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Hjerneblødning og hjernerystelse

Det var dog langt fra det værste. Kort efter var han nemlig ude for en voldsom ulykke.

- Jeg havde et cykelstyrt bagefter. Jeg brugte hele sommeren på at være syg, fordi jeg kom meget til skade. Jeg havde en hjerneblødning og hjernerystelse, havde brækket armen og var indlagt i to uger. Jeg har vel brugt fem uger på at komme mig over det, forklarer Jakob Åkerlind og fortsætter:

- Jeg var bare ude og cykle en sen aften efter en fodboldkamp. Det kunne godt have gået værre, men det var slemt nok. Først var jeg indlagt på Bispebjerg og bagefter på Rigshospitalets afdeling i Glostrup. Jeg var helt sat tilbage.

Uheldet skete, imens optagelserne til ”Sygeplejeskolen” var i gang, så det var ikke ligefrem den bedste timing.

- Først var der det med knæet, og det syntes produktionsholdet var slemt, fordi der skulle tages højde for flere ting. To uger senere styrter jeg på cykel, og så måtte vi rykke noget. Det tog lang tiden, før jeg kom ovenpå igen, fortæller skuespilleren.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-04/20240903_HJP4476.jpg
Jakob Åkerlind.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: