10. sep. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Så du hende i Kender du typen? Her er Molly Egelinds kendte mand og svigerforældre

Molly Egelind
Molly Egelind
Foto: Søren Jul Lamberth
Skuespiller Molly Egelind danner par med en anden kendt dansker.

I ugens udgave af ”Kender du typen” var vi på besøg hos ”Sygeplejeskolen”-skuespiller Molly Egelind.

Her fik vi et kig indenfor i hendes skønne lejlighed på Amager, hvor hun bor sammen med sin mand og deres to børn.

Og Molly Egelinds mand er faktisk også et kendt ansigt!

Hun danner nemlig par med skuespiller Benjamin Hasselflug, som hun har været gift med siden 2016.

Benjamin Hasselflug har haft roller på både teater og film, og så vil mange nok især huske ham fra rollen som Idas søn Bo i DR-serien ”Krøniken”.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-10/20240313_HAN2770-%281%29.jpg
Benjamin Hasselflug og Molly Egelind
Foto: Hanne Juul

Sammen har Molly Egelind og Benjamin Hasselflug døtrene Ellinor og Wilma.

Også Molly Egelinds svigerforældre er skuespillere – Benjamin Hasselflugs forældre, Michael Hasselflug og Anette Katzmann, har nemlig begge medvirket i en lang række film og tv-serier.

Fans af ”Badehotellet” vil nok særligt kunne huske Michael Hasselflug i rollen som Købmand Damgaard, der på et tidspunkt er lige ved at købe hotellet sammen med fruen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-10/20170907_MHO9963-copy.jpg
Michael Hasselflug (øverst i midten) har også medvirket i flere revyer. Her er det Menstrup Revyen i 2017.
Foto: Martin Høien

Annette Katzmann har også medvirket i flere populære tv-serier – blandt andet i rollen som Sunshines adoptivmor Lise i DR-serien ”Arvingerne”.

Og så har hun faktisk også spillet over for sin svigerdatter i ”Sygeplejeskolen”.

Her kunne Annette Katzmann nemlig i et afsnit opleves i rollen som Molly Egelinds karakter Annas mor.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-10/foto_-_mike_kolloffel_tv_2_26x.jpg
Annette Katzmann i ”Sygeplejeskolen”.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: