Sjællandsk by afsløret som næste Royal Run-by
Der bliver udsigt til Storebælt, når motionister i alle aldre skal løbe ruten i den fjerde Royal Run 2025-by.
Det er netop blevet afsløret, at Korsør bliver den fjerde by, hvor Royal Run afholdes 2. pinsedag næste år.
Og der er netop en helt særlig grund til, at valget er faldet på netop Korsør:
– For første gang skal Korsør være vært for Royal Run, og endda samme år som byens 600-års jubilæum, lyder det.
– Med Storebælt som bagtæppe glæder vi os til at skabe uforglemmelige minder, når Royal Run kommer til Vestsjælland 2. pinsedag!, tilføjes der begejstret.
Byerne, der tidligere er blevet afsløret i løbet af ugen, ligger alle i det jysk: Ribe, Viborg og Horsens, og nu er så en sjællandsk by afsløret.
Billetsalget til det yderst populære motionsløb forventes at blive sat til salg i november.
Royal Run finder sted 2. pinsedag, der i år falder den 9. juni.