Dronning Margrethe er kommet til skade: Får store konsekvenser i den kommende tid
Onsdag aften faldt dronning Margrethe i sit hjem på Fredensborg Slot.
Det meddelte kongehuset torsdag, og fredag kan de så fortælle nyt om dronning Margrethes tilstand.
Kongehuset meddeler nu, at dronning Margrethe fredag er blevet udskrevet fra Rigshospitalet og nu er tilbage på Fredensborg Slot.
Men dronningens uheldige fald får store konsekvenser for den kommende tid.
Dronning Margrethe har nemlig fået en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd, og derfor har dronningen nu venstre hånd i gips og skal i de kommende måneder bære en stiv halskrave.
Selv om dronning Margrethe ifølge kongehusets pressemeddelelse er ved godt mod og efter omstændighederne har det godt, så varer det nok et godt stykke tid, før vi får hende at se igen.
Kongehuset skriver nemlig, at hun nu vil være sygemeldt i en længere periode.
Det betyder også, at dronning Margrethes tilstedeværelse ved en række arrangementer er aflyst i den kommende tid.