14. okt. 2024
Af Christinna Braun

Endnu en verdensstjerne på besøg hos Grev Michael og prinsesse Alexandra

Grev Michael og prinsesse Alexandra.
Grev Michael og prinsesse Alexandra.
Foto: Hanne Juul
Endnu engang er der noget rigtig godt i vente, når Heartland Festival løber af stablen næste år.

Selvom den kolde tid står for døren netop nu, er grev Michael og prinsesse Alexandra ved at planlægge en af sommerens helt store højdepunkter.

Heartland Festival, som afholdes på Egeskov Slot, hvor grev Michael og prinsesse Alexandra bor, har mandag udsendt en pressemeddelelse som løfter sløret for et af hovednavnene.

Der er tale om den canadiske verdensstjerne Alanis Morissette, som i 90’erne hittede stort med bl.a. ”Ironic” og ”You Oughta Know”.

I pressemeddelelsen siger festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen følgende om dagens offentliggørelse:
“Vi er utroligt stolte over at præsentere en af de mest markante stemmer indenfor alternativ rock, når Alanis Morissette gæster Heartland til sommer. Hendes ikoniske album Jagged Little Pill har sat dybe spor i musikverdenen, og det bliver en helt særlig oplevelse at høre klassikere som Ironic og You Oughta Know live på Greenfield-scenen.

Ud over Alanis Morissette kan gæster bl.a. glæde sig til at opleve Justin Timberlake, Cat Power, Jonah Blacksmith og Emma Sehested Høeg.

Heartland 2025 finder sted den 12.-14. juni 2025 ved Egeskov Slot.

Prinsesse Alexandra og greve Michaels kærlighed

Læs mere om: