17. okt. 2024
Af Louise Rømer

Prins Joachim og prinsesse Maries gamle hjem får kendis-besøg i elsket tv-program

Prinsesse Marie og prins Joachim.
Prinsesse Marie og prins Joachim.
Arkivfoto: Dan Mariegaard
Schackenborg Slot har haft fint besøg af en række kendisser i en helt særlig anledning.

Engang var det de imponerende bygninger opført i barokstil beliggende i Møgeltønder i Sønderjylland prins Joachim og prinsesse Maries hjem.

Men forleden var det helt andre celebre gæster, der var på visit på Schackenborg Slot.

"Sæt pris på Danmark" med Hans Pilgaard i spidsen lagde vejen forbi Møgeltønder i forbindelse med optagelserne til en ny sæson.

"Endnu en gang har vi haft ærefuldt besøg og overnattende gæster! Denne gang var det selveste Hans Pilgaard, der sammen med Linse Kessler, Vlado Lentz og TV 2 skulle lavede spændende optagelser til programmet Sæt Pris på Danmark. Og bare rolig – det var ikke Schackenborg Slot, de skulle prissætte. Vi glæder os til at følge med og se det færdige program til foråret. Skal du også se med?" afsløres det på Schackenborg Slots Instagram, hvor man kan se en række billeder fra optagelserne.

Schackenborg Slot har været prins Joachims, siden han som niårig fik slottet overdraget af Hans Schack.

Det ændrede sig dog i 2014, hvor den kongelige familie besluttede at rykke til København. Men af og til er prins Joachim og resten af familien et smut i det sønderjyske, hvor de opholder sig på det, der kaldes deres andet hjem.

"Schackenborg er familiens andet hjem, og derfor besøger Prins Joachim og Prinsesse Marie ofte slottet sammen med deres børn. Schackenborg er familiens tilflugtssted, og familien har mange venner her. Prins Joachims fire børn har, ligesom deres far, en tæt tilknytning til Schackenborg, og den ældste kender allerede hver eneste krog og alle historierne om Schackenborg", lyder beskrivelsen på slottets hjemmeside.

Læs mere om: