28. okt. 2024
Af Malan Joensen

Hun førte prins Harry og hertuginde Meghan sammen, men er de mon stadig venner?

Meghan og Harry
Meghan og Harry
Foto: Mega
Violet von Westenholz er den fælles ven, der i sin tid fik Harry og Meghan sat sammen. Siden da har man ifølge et britisk medie ikke hørt meget til veninden med de royale forbindelser.

Hendes navn var længe en hemmelighed, for Harry og Meghan ville ikke ud med, hvem der havde sørget for, de kunne møde hinanden for første gang tilbage i 2016.

Men efter prins Harry udgav "Spare" stod det klart, at der var tale om hans barndomsveninde Violet von Westenholz.

Nu stiller det britiske medie Daily Mail så spørgsmålstegn ved, om det venskab, der fik sat fut under prinsen og skuespillerens følelser for hinanden, er kuldsejlet.

Først lidt baggrundshistorie om, hvem denne Violet von Westenholz er.

Hendes far baron Piers von Westenholz er nær ven til kong Charles, og mens Violet som barn har været på skiferie med prins Harry og prins William qua forældrenes venskab, blev daværende Meghan Markle først senere introduceret til Violet Westenholz.

(artiklen fortsættes under billedet)

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-28/westenholz_2918.jpg
Sadie Mantovani og Violet von Westenholz til sommerfest i juni 2018 på The Victoria and Albert Museum i London.
Arkivfoto: Nick Harvey/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Violet von Westenholz er PR-ansvarlig for Ralph Lauren og havde i sommeren 2016 arrangeret et event i forbindelse med Wimbledonturneringen.

Ifølge Newsweek holdt Meghan Markle ferie fra jobbet som skuespiller i "Suits" og tilbragte en del af sommeren i London, hvor hun var til netop dette Ralph Lauren-event.

Hvor meget von Westenholz og Meghan kendte hinanden i forvejen, melder historien ikke noget om, men ihvertfald går forklaringen på, at de to lavede en sjov video, de lagde på Instagram.

Synet af Meghan Markle fik prins Harry til at spærre øjnene op, og så blev der via Violet von Westenholz arrangeret et møde mellem prinsen og den amerikanske skuespillerinde.

Derefter gik det slag i slag med kæresteri, forlovelse, bryllup, graviditet og så den indtil videre helt store grand finale - parrets performative farvel til det britiske kongehus.

Daily Mail bemærker, at der ikke har været et eneste pip om parret fra Violet von Westenholz siden 2018, og at de heller ikke har nævnt hende offentligt, bortset fra fortællingen om det første møde i Harrys bog "Spare".

Dermed ikke sagt, at de ikke har kontakt privat, men Ifølge Daily Mails oplysninger bestod gæstelisten til prins Harrys nylige 40-års fejring i september for det meste af Meghans venner fra Hollywood.

Det kan dog også skyldes, at Violet von Westenholz holder private detaljer for sig selv og ikke deler offentligt, hvis hun f.eks. har besøgt Harry og Meghan i Californien.

Læs mere om: