29. okt. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Nikolaj Coster-Waldau er hovedperson i DR-hit: Deler familiehemmelighed for første gang

Nikolaj Coster-Waldau
Nikolaj Coster-Waldau
Foto: Mikael Rieck
TV Glads reportere er klar med en ny udgave af "En særlig samtale". Denne gang er det Nikolaj Coster-Waldau, der er i den varme stol.

Thomas Helmig var første mand i den varme stol i ”En særlig samtale”, og siden er interviewprogrammet blevet en kæmpe succes.

Hidtil er der lavet tre programmer – også Mette Frederiksen og Kasper Hjulmand har medvirket – og nu er fjerde afsnit på vej.

Denne gang er det den danske verdensstjerne Nikolaj Coster-Waldau, der har sagt ja til at svare på alskens spørgsmål. Både herhjemme og i udlandet er han især kendt for sin rolle i ”Game of Thrones”.

Det helt specielle ved ”En særlig samtale”-programmerne er, at det er reportere fra TV Glad, der stiller spørgsmålene, og det har i de tre første programmer ført til nogle helt særlige øjeblikke.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-29/DR-0815811.jpg
Nikolaj Coster-Waldau i "En særlig samtale".
Foto: Michael Stub/DR

DR skriver følgende om det nye program med Nikolaj Coster-Waldau:

"Alle familier bærer rundt på hemmeligheder". Sådan starter Nikolaj Coster Waldau sin fortælling om sin allernærmeste familie i et hidtil uset hudløst ærligt interview fra den internationalt anerkendte skuespiller. I en rørende samtale med TV Glads reportere deler Nikolaj Coster-Waldau ud af alt fra sin barndom med en alkoholisk far til den familiehemmelighed, han for første gang deler med offentligheden".

"En særlig samtale" med Nikolaj Coster Waldau sendes den 16. november.

Læs mere om: