8. nov. 2024
Af Majken Munk

Magnus Millang tabte kæben, da Ludvig sagde det: På trods af tidspres gav han efter

Magnus Millang samt Stephania Potalivo med armene om Ludvig og Magnus Millang med Monty på armen.
Magnus Millang samt Stephania Potalivo med armene om Ludvig og Magnus Millang med Monty på armen.
Foto: Jonas Bie/ TV 2 og Hanne Juul
I tv-serien ”De bedste år” spiller Magnus Millang over for to børn, og der var særligt et øjeblik, der fik den erfarne skuespiller til at tabe kæben.

Magnus Millang er sammen med sin bror Emil Millang skaberen af tv-serien ”De bedste år”, som er en hyldet til familier med småbørn.

I serien danner han par med Stephania Potalivo og de har to børn sammen.

Derfor har Magnus Millang skulet spille over for børnene Monty, som faktisk er hans egen søn, og Ludvig.

Selv om det kunne tænkes, at det var en svær disciplin, er det faktisk gået ret godt.

- Det har været dejligt at arbejde sammen med børnene, og meget overraskende har det været ret smertefrit, fortalte Magnus Millang til BILLED-BLADET og uddybede:

- Man kan sige, at nu syner de jo mere end de reelt set har været på arbejde. Man kan meget nemt pakke nogle billeder, hvor de sidder med en ipad, så skifter vi tøj, og så leger de på gulvet inden for tre kvarter, og så lægger man dem på lydsiden, uden de er der.

Da Ludvig er ældst, har han haft større mulighed for at spille skuespil og har haft reelle replikker.

Efter nogen tid i optagelser gav Ludvig pludselig udtryk for noget, som Magnus Millang tabte kæben over.

- Vi har især været på røven over, hvordan Ludvig, der spiller Svend, har kunnet løfte den opgave, og hvordan vi kunne mærke, at han forstod, han spillede skuespil. Til sidst sagde han også: ”Den vil jeg faktisk gerne lige lave igen”. Vi var virkelig presset på tid, men der havde jeg det sådan lidt: ”Det får du lov til”. Så det har virkelig været fedt, og han synes, det har været fedt, fortalte Magnus Millang, der også er instruktør på serien.

”De bedste år” kan ses fredage på TV 2 Play og klokken 22.05 på TV 2 Echo.

Læs mere om: