12. nov. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Karina Frimodt sendte hilsen, og så overraskede Trappaud på direkte tv: Fik Steen Langeberg til at skraldgrine

Karina Frimodt, Cilia Trappaud og Steen Langeberg
Karina Frimodt, Cilia Trappaud og Steen Langeberg
Foto: Dan Mariegaard, Hanne Juul og Per Arnesen/TV 2
Da Cilia Trappaud i weekenden var gæst i "Go' Morgen Danmark", overraskede hun både seerne og vært Steen Langeberg.

Indtil for få måneder siden var der ikke mange, der havde hørt om Cilia Trappaud, men nu toner hun frem som vært på ”Vild med dans” fredag efter fredag.

I weekenden kunne man også opleve den professionelle danser på TV 2’s sendeflade, for her var hun søndagsgæst i ”Go’ Morgen Danmark”.

Snakken handlede blandt andet om Cilia Trappauds karriere, og undervejs dukkede hendes allerførste danselærer op på direkte tv og sendte en hilsen. Også hun var et velkendt ansigt, for det var ”Vild med dans”-danseren Karina Frimodt, der lærte Cilia Trappaud at danse.

- Du startede jo dine spæde danseår hos mig, og der var ingen tvivl om, at man spottede virkelig hurtigt, at du havde talent for at danse. Du var virkelig dygtig, allerede da du var helt lille, fortalte Karina Frimodt i ”Go’ Morgen Danmark”.

Cilia Trappaud har bestemt ikke glemt tiden hos danselæreren, og ud af det blå overraskede ”Vild med dans”-værten både Steen Langeberg og seerne, da hun resolut rejste sig op og begyndte at både synge og danse det, hun for mange år siden lærte hos Karina Frimodt. Og det fik Steen Langeberg til at skraldgrine.

Se det søde klip herunder.

Læs mere om: