21. nov. 2024
Af Louise Rømer

Nye billeder af dronning Mary og kong Frederik gemmer på masser af detaljer

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Hanne Juul
På de netop offentliggjorte officielle civilportrætter af kongeparret bærer dronningen en særlig kjole og smykke, mens kongens jakke prydes med en roset.

Torsdag afslørede det danske kongehus en række nye fotos af kong Frederik og dronning Mary i forlængelse af tronskiftet tidligere i 2024.

"Civilportrætterne af Kongen og Dronningen er taget af fotograf Steen Evald i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Fremover vil portrætterne ses anvendt af Kongehuset i forbindelse med blandt andet officielle rejser, besøg og særlige begivenheder samt af Kongeparrets protektioner.

I april blev Kongeparrets officielle gallaportræt offentliggjort. Gallaportrættet er for tiden ved at blive sendt ud til blandt andet danske ambassader og konsulater i udlandet, statslige institutioner og udvalgte danske fartøjer," lyder det fra kongehuset.

På billederne kan man se, at Mary er klædt i sin tronskiftekjole fra Soeren Le Schmidt, mens smykket hun bærer om halsen er et, hun ofte ses med.

Der er nemlig tale om halskæden med et diamantbesat vedhæng, der er formet som et ’F’ for Frederik. Den er skabt af Halberstadt i 18 karat guld.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-24/20241003_HAN1958-%281%29.jpg
Dronning Marys "F"-halskæde. Billedet er fra en tidligere lejlighed.
Foto: Hanne Juul

På kong Frederiks jakkerevers kan man ane en lille blå roset. Rosetten viser, at bæreren er elefantridder, og bæres typisk ved officielle lejligheder, hvor der ikke bæres store ordener, skriver kongehuset.

Det samme gjorde kronprins Christian, da han fyldte 18 år.

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik.
Foto: Steen Evald, Kongehuset
Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Steen Evald, Kongehuset

Læs mere om: