Anna Munch og Eugen Miu sætter ord på deres forhold efter Vild med dans-sejren
Efter 10 uger med intensiv dansetræning blev Anna Munch og Eugen Miu fredag aften udråbt som vindere af ”Vild med dans”.
Og glæden var ikke til at tage fejl af, da BILLED-BLADET mødte parret efter finalen.
Den professionelle danser Eugen Miu fik den perfekte partner, da han blev matchet med den 19-årige skuespiller og influencer i sæson 21.
Siden de mødtes for første gang, har de lært hinanden godt at kende, og efter showet satte de ord på deres tætte forhold.
- Vi snakker tit om, at vi ikke kunne kende hinanden bedre, for vi har ligesom set alle sider af hinanden nu, lød det med et smil fra Anna Much.
Hun er taknemmelig for, at hun og Eugen Miu har fået et nært venskab ud af ”Vild med dans”-rejsen.
- Vi glæder os bare til, at vi er venner og ikke kun dansepartnere. Men vi har også snakket om, at vi er gået igennem mange følelser sammen, når der både er highs og lows, og man bliver ked af det, frustreret og glade. Det har også gjort noget for vores relation, forklarede Anna Munch og tilføjede:
- Vi kan se på hinanden, når den ene er stresset, nervøs eller glad og træt.
- Ja, nu er vi venner venner. Vi kender hinanden så godt nu, og vi kan læse hinandens ansigtsmimik!