27. nov. 2024
Af Karina Didriksen

Nu er det afsløret: Dronning Margrethe har en finger med i spillet - igen

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe står bag kostumerne til årets juleballet i Tivoli, og nu er det offentliggjort, hvad man kan glæde sig til næste år.

Dronning Margrethe deler glædeligt ud af sine kreative evner, når hun laver kostumer til forestillinger i Tivoli.

I år står dronningen bag scenografien og kostumerne til juleballetten ”Nøddeknækkeren”, der har repremiere i lørdag den 30. november.

I den forbindelse lagde dronning Margrethe vejen forbi Tivoli onsdag den 27. november for lægge sidste hånd på sit arbejde.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-27/_KNA4820.jpg
Dronning Margrethe i Tivoli.
Foto: Keld Navntoft
https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-27/_KNA4825.jpg
Dronning Margrethe i Tivoli.
Foto: Keld Navntoft

Juleballet får repremiere

I samme ombæring blev det offentliggjort, hvilken juleforestilling man kan glæde sig til at se i Tivoli i 2025.

Og her har 84-årige dronning Margrethe også en finger med i spillet.

Tivoli afslører nemlig i en pressemeddelelse, at klassikeren ”Snedronningen” bliver næste års store juleballet.

Det er en repremiere, for ”Snedronningen” havde premiere for første gang i 2019, hvor dronning Margrethe var scenograf og kostumedesigner på forestillingen.

”Snedronningen” havde også repremiere i 2023, så det er altså tredje gang, at man får dronningens kreationer at se i netop denne juleballet.

Det bliver spændende at se, om dronning Margrethe kommer til at foretage nogle kreative ændringer.

”Snedronningen” får premiere den 27. november 2025 i Tivolis Koncertsal.

Læs mere om: