29. nov. 2024
Af Luise Marie Bekker

Kong Felipe fik dansk besøg på slottet

Kong Felipe.
Kong Felipe.
Foto: Alberto Ortega/AP/Ritzau Scanpix
Hun har fået en meget vigtig titel i Spanien, og nu har hun også besøgt kongen på slottet.

Kong Felipe modtog forleden en vigtig dansk gæst på det kongelige slot i udkanten af Madrid, de spanske royales arbejdskvarterer.

Det skriver det spanske kongehus på Instagram.

"I formiddags, på Zarzuela-paladset, forestod kongen edsceremonien for den nye tredje vicepræsident i regeringen og minister for den økologiske omstilling og den demografiske udfordring, Sara Aagesen Muñoz,"står der.

Halvt dansk

Sara Aagesen er halvt dansk - og så er hun altså den tredje vicepræsident i den spanske regering.

Hendes mor er fra Spanien, imens hendes far er fra Danmark, og Sara er opvokset i Spanien.

Andre fine besøg

I opslaget ser man også, at kongen fik besøg af præsidenten for Regnskabsretten, Enriqueta Chicano Jávega.

Om eftermiddagen fandt en audiens sted med præsidenten for den stående komité for Folkerepublikken Kinas nationale folkekongres, Zhao Leji.

Læs mere om: