7. dec. 2024
Af Karina Didriksen

Oplevelsen satte sig i Stephania Potalivo: Var bange for, hvad hun havde sagt og gjort

Stephania Potalivo.
Stephania Potalivo.
Foto: Hanne Juul
Det var en grænseoverskridende oplevelse for skuespilleren Stephania Potalivo, da hun medvirkede i et tv-program.

Stephania Potalivo vidste ikke helt, hvad hun gik ind til, da hun sagde ja til at deltage i programmet ”LOL: Den der ler sidst”.

Her dyster 10 kendte og sjove danskere om ikke at komme til at grine.

Hvis man kommer til at grine, så må man forlade programmet.

- Jeg havde ikke så høje forventninger til mig selv i forhold til at kunne holde masken. Så hvis jeg hurtigt kom til at grine, så gjorde det ikke noget, siger Stephania Potalivo til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det, jeg frygtede mest, var at optræde og prøve at få andre til at grine. Det var faktisk ret grænseoverskridende!

Den 38-årige skuespiller måtte da også sande, at hun ikke kom til at vinde programmet.

I afsnit 4, der kunne ses på Prime Video fredag den 6. december, kom Stephania Potalivo nemlig til at grine – og dermed røg hun ud af programmet som nummer fem.

Oplevelsen var så ekstrem, at hun var helt rundt på gulvet efter optagelserne.

- Man skulle virkelig have været der. Man glemmer alt! Da jeg skulle se optagelserne bagefter, var jeg bange for, hvad jeg havde sagt eller gjort, for jeg kunne nærmest ikke huske noget af det, jeg havde lavet, eller hvad der var sket, forklarer Stephania Potalivo og tilføjer med et smil:

- Jeg glemte næsten, at vi lavede fjernsyn, fordi det var lidt ”Big Brother”-agtigt. Der var ikke nogen fotografer og ikke nogen, der kom og rettede på din mikrofon.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-05/20241104_HJP2378.jpg
Stephania Potalivo.
Foto: Hanne Juul

Finalen i ”LOL: Den der ler sidst” sendes på Prime Video fredag den 13. december.

Læs mere om: