5. dec. 2024
Af Majken Munk

Hov, er det ikke? Kendt ansigt dukkede op til dronning Marys julefest

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Kaspar Wenstrup
Dronning Mary var torsdag vært for en julereception, hvor billederne afslører, at der var et kendt ansigt blandt gæsterne.

Det er en årlig tradition, at dronning Mary er vært for en julereception for samarbejdspartnerne i Mary Fonden.

Den blev afholdt torsdag eftermiddag.

Kongehuset har efter julefesten delt en række billeder fra arrangementet, hvor dronning Mary har mulighed for at vise sin taknemlighed for deres arbejde.

Når billederne bladres igennem, er der særligt et, der er iøjnefaldende.

For der gemmer sig et kendt ansigt på et af dem.

Det er nemlig den tidligere håndboldspiller Mikkel Hansen, der står i en samtale med blandt andre dronning Mary.

Af billedet fremgår det, at de morer sig, for der er store smil at se hos både dronningen og Mikkel Hansen.

Det kan måske undre, at Mikkel Hansen er blandt gæsterne til julereceptionen.

Forklaringen er, at han i 2016 begyndte et samarbejde med Mary Fonden om en fælles indsats mod mobning i børnehåndbold. Et samarbejde der fik navnet Antibulli.

Siden har Mikkel Hansen arbejdet videre med det under navnet Hej Fonden, som han er ambassadør for i fællesskab med håndboldstjerner som Mathias Gidsel og Mie Højlund.

Mary Fonden er samarbejdspartner med Hej Fonden.

Læs mere om: