13. dec. 2024
Af Luise Marie Bekker

Hård dom over Harry og Meghans seneste idé: Så trættende, at man tror, det er en parodi

Prins Harry og hertuginde Meghan.
Prins Harry og hertuginde Meghan.
Foto: Raul Arboleda/AFP/Ritzau Scanpix
Det er ikke mange rosende ord, prins Harry og hertuginde Meghan får med på vejen.

I forbindelse med deres kontrakt med Netflix på 80 millioner pund har prins Harry og hertuginde Meghan begået en ny dokumentar med den simple titel "Polo".

Og det er netop, hvad den handler om.

- Denne serie giver publikum et hidtil uset kig bag kulisserne til den passion og beslutsomhed, der driver nogle af verdens elitepolospillere, og afslører grusen bag glamouren. Vi er stolte af at kunne vise sportens sande dybde og ånd - og intensiteten af ​​dens højspændte øjeblikke, sagde prins Harry til People tidligere i år.

"Polo".
"Polo".
Foto: Netflix

Men det er vist ikke gået helt, som prinsen og hertuginden håbede på.

Kedelig og ufrivilligt morsom

Anmelderne giver nemlig dokumentaren en hård dom - og kun ganske få stjerner.

For det første medvirker Harry og Meghan knap i dokumentarserien, hvilke undrer nogle, efter at parret virkelig delte ud af sig selv i dokumentaren "Harry & Meghan" fra 2022

Dernæst får den hug for at være så kedelig, at kun de mest passionerede polofans ville gide at se den.

Ifølge The Guardian er dokumentaren så trættende og ufrivilligt morsom, at man skulle tro, det var en parodi!

Den viser en verden for de rige og privilegerede, som de færreste almindelige mennesker kan sætte sig ind i, skriver anmelderen, der giver "Polo" to ud af fem stjerner.

Læs mere om: