16. dec. 2024
Af Marianne Singer

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup holder jul i Australien: Kan dette mon være grunden?

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup.
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup.
Foto: Gregers Overvad
Grev Nikolai og hans kæreste, Benedikte Thoustrup, har siden begyndelsen af november opholdt sig i Australien.

Det var en stor overraskelse, da grev Nikolai og Benedikte Thoustrup i begyndelsen af november rejste tilbage til Australien, hvor de først lige var kommet tilbage fra efter et kombineret studie/ferie-ophold i februar.

Sidenhen har parret på hver deres Instagram delte posts og Stories om deres spændende ophold down under.

Grev Nikolais i flot form på sit seneste opslag fra Australien:

Benedikte har på sine seneste Stories på sin Instagram delt billeder fra parrets ophold på Tasmanien, hvor dronning Mary er født og opvokset.

I fredags oplyste grevinde Alexandra via sin presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen, at grev Nikolai i år fejrer jul i Australien.

Hvilket med stor sandsynlighed også gælder Benedikte Thoustrup.

Flyttet til Australien?

Grev Nikolai afsluttede i juni sin uddannelse i erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS) efter fem års studier, kort efter at Benedikte havde sluttet sin uddannelse på samme skole.

Derfor har parret nu friheden til at drage ud på nye eventyr i verden.

Og eftersom de allerede har været i Australien i snart to måneder og også fejrer jul der, kan det meget vel tænkes, at Nikolai og Benedikte er flyttet til Australien for en længere periode.

Nikolai og Benedikte har som sagt tidligere opholdt sig i Australien.

I februar i år vendte de hjem efter et halvt års tid ophold, hvor de havde studeret Sydney et semester på University of Technology i Sydney, der varede indtil den 30. november.

Derefter rejste de rundt i Australien, Bali og Vietnam.

Læs mere om: