Prinsesse Benediktes store dag: Kongeparret inviterede indenfor
Prinsesse Benedikte fejrede den 29. april sin 80-års fødselsdag med en middag i Christian VIII's Palæ på Amalienborg.
Kong Frederik og dronning Mary inviterede dagen derpå prinsesse Benedikte og familie til fødselsdagsfrokost i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Prinsesse Benedikte er født og opvokset i Frederik VIII’s Palæ, og for hende var det skønt at blive fejret i palæet, som i dag er kong Frederik og dronning Marys bolig.
Prinsesse Benedikte omgivet af familien
I forbindelse med frokosten i palæet blev der taget et fint foto af prinsesse Benedikte siddende mellem sine to søstre dronning Margrethe og dronning Anne-Marie.
Bagerst står kong Frederik og dronning Mary i midten, Yderst til venstre står Konstantin, ved siden af sin mor, prinsesse Nathalie og dernæst komtesse Ingrid, datter af prinsesse Alexandra og ved siden af Mary står grev Michael Ahlefeldt-Laurvig Bille med prinsesse Alexandra og hendes søn grev Richard.