
Familien lagde smuk krans: Kronprinsesse Victoria holdt om prinsesse Estelle, da de mindes ofrene

Den 26. december 2024 var det 20 år siden, tsunamikatastrofen, der kostede over 200.000 mennesker livet, ramt mange lande i Asien.
Det svenske kongepar deltog torsdag i en mindehøjtidelighed i Uppsala Domkirke, hvor ofrene for naturkatastrofen blev mindet.

Også kronprinsesse Victoria og hendes familie ærede ofrene for naturkatastrofen ved at lægge en krans ved mindesmærket på Djurgården i Stockholm.
Det svenske kongehus har i den forbindelse delt en række fotos fra den rørende stund. Her kan man se kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prinsesse Estelle og prins Oscar står foran mindesmærket.
Selv om prinsesse Estelle efterhånden er ved at være en stor pige, holdt mor, kronprinsesse Victoria, alligevel om sin datter.
"Kronprinsessen og hendes familie ærede også ofrene for tsunamikatastrofen i dag ved at lægge en krans ved mindesmærket på Djurgården i Stockholm", skriver kongehuset til billederne.