Læs også
Smykkerne var sikkert nøje udvalgt: Dronning Mary bar forlovelsesgave fra 1800-tallet
Kong Frederik og dronning Mary afholdt mandag nytårskur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot.
Her mødte flere af ambassadørerne og deres ægtefæller op i flotte nationale dragter, deriblandt også den filippinske ambassadør, Leo M. Herrera-Lim og hans hustru Fidelis.
Således fortalte det sympatiske par, at de i dagens anledning var iklædt tøj lavet af ananas.
Det er nemlig normalt i Filippinerne at bruge ananasfibre til at kreere tekstiler.
Ambassadørfruens kjole er en såkaldt "Maria Clara"-kjole, der er en traditionel filippinsk kjole og en aristokratisk udgave af den traditionelle baro´t saya.
Dertil bar hun en smuk perleclutch.