Jamie Lee Curtis bryder sammen på tv: Det er bogstaveligt talt der, hvor jeg bor
Den kendte skuespiller Jamie Lee Curtis er vant til at færdes i området, der hedder Pacific Palisades i Los Angeles.
Det er nemlig der, hvor Hollywood-skuespilleren bor, og det er der, hendes børn går i skole og har hele deres hverdag.
66-årige Jamie Lee Curtis måtte dog samle sig, da hun medvirkede i "The Tonight Show" med Jimmy Fallon, da snakken faldt på de forfærdelige naturbrande, der lige nu finder sted i Californien.
- Jeg er bogstavelig talt lige ved at græde, siger hun, da de taler om de forfærdelige brande, der har fået folk til at flygte fra hus og hjem.
- Det er bare en katastrofe. Det er klart, at der har været forfærdelige brande mange steder. Det er bogstaveligt talt der, hvor jeg bor. Det hele. De steder, jeg handler. De skoler, mine børn går i, fortæller Jamie Lee Curtis, der er tydeligt bevæget.
I indslaget opfordrer skuespilleren folk til at støtte amerikansk Røde Kors, som hun er ambassadør for.
Du kan se klippet med Jamie Lee Curtis ved at klikke HER.