21. jan. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Royal kok med velsmagende afsløring: Det spiser kongeparret helst

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Foto: Hanne Juul
Hvad spiser de kongelige egentlig på en helt almindelig hverdag? Det svarer en svensk kok på i et interview med et par velsmagende afsløringer om de kulinariske vaner på slottet.

I det kongelige slotskøkken i Sverige, hvor der laves mad til kong Carl Gustaf og dronning Silvia, arbejder 43-årige Magnus Villnow.

Han er en af kongeparrets private kokke, og han laver mad til både hverdag og fest.

Når der kokkereres på Drottningholms Slott, er det faktisk ikke altid det mest eksklusive og fornemme, der tilberedes til kongen og dronningen.

Carl Gustaf og Silvia elsker fisk og suppe

Kongehusets kok afslører i et interview med Expressen, at dronning Silvia såmænd jævnligt beder om en lille kogt eller pandestegt fisk, mens kongen er vild med ovnbagt pighvar med en smule smør - mums!

Suppe er også et hit hos kongeparret, når de vil have en let omgang mad til frokost eller aften.

Naturligvis kan Magnus Villnow ikke afsløre alle hemmelighederne om arbejdet i det royale køkken, men han mere end antyder, at kong Carl Gustaf og dronning Silvia er ret glade for helt almindelige og lette retter, og så spiser de meget vegetarisk kost.

Læs mere om: