24. jan. 2025
Af Pelle Rigtrup

Nikolaos skal giftes igen: Men hvem er hans nye kærlighed Chrysí Vardinogianni?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

BILLED-BLADETs kongehus-eksperter Ulrik Ulriksen og Marianne Singer fortæller om, hvad vi ved om det kommende bryllup i den græske kongefamilie.
Video: Simone Baadsgaard, Stills: Hanne Juul
Nikolaos de Grece har fundet kærligheden i Chrysí Vardinogianni, men hvem er hun egentlig? Det kan du blive klogere på i denne artikel.

Bryllupsklokkerne ringer snart igen i den græske hovedstad, Athen.

For under et år efter at han blev skilt fra prinsesse Tatiana, skal dronning Anne-Maries søn Nikolaos de Grece (tidligere prins Nikolaos) giftes igen.

Det har den græske kongefamilies kommunikationsafdeling bekræftet over for BILLED-BLADET.

Navnet på Nikolaos' nye kærlighed er Chrysí Vardinogianni, og hverken hende eller hendes familie er noget fremmed bekendtskab for den kongelige familie i Grækenland.

Chrysí Vardinogianni har kendt familien i mange år, og hun var da også blandt de mange gæster, da prinsesse Theodora i september 2024 blev gift med Matthew Kumar.

Chrysí Vardinogianni ankommer til prinsesse Theodoras bryllup.
Chrysí Vardinogianni ankommer til prinsesse Theodoras bryllup.
Foto: Hanne Juul

Hendes forældre er skibsrederen og milliardæren Giorgos Vardinogiannis og Agapi Politi, og særligt hendes far er et særdeles kendt ansigt i Grækenland. Det kan du læse mere om i artiklen herunder.

Skilsmisse og børn

Ligesom Nikolaos har Chrysí Vardinogianni også været gift før.

Ifølge det græske medie Iefimerida var hendes første mand sangeren Stefanos Xypolitas, der er kendt under kunstnernavnet Nino. De blev gift i 2012 og fik efterfølgende børnene, George i 2013 og Karen-Agapi i 2014. I 2017 gik parret fra hinanden.

Chrysí Vardinogianni fandt dog hurtigt kærligheden igen i 2018 i den græske filminstruktør Konstantinos Markoulakis, som hun var sammen med helt frem til december 2023.

Som tidligere nævnt har hun kendt Nikolaos de Grece og den kongelige familie i mange år. Og det samme gør sig gældende for andre i familien.

Det kan du læse mere om herunder.

Det er endnu ikke meldt ud, hvornår brylluppet finder sted, men græske medier skriver, at det vil blive et intimt bryllup med få gæster.

Den græske kongefamilies kommunikationsafdeling har dog fortalt BILLED-BLADET, at vielsen finder sted i den græske hovedstad, Athen.

Læs mere om: