3. feb. 2025
Af Majken Munk

Opdagede du det? Håndboldherrernes gestus gør én blød om hjertet

Emil Jakobsen og Emil Madsen samt Magnus Saugstrup og Lukas Jørgensen
Emil Jakobsen og Emil Madsen samt Magnus Saugstrup og Lukas Jørgensen
Foto: Jesper Sunesen
Håndboldherrerne sendte en gribende gestus, da de sikrede sig guld ved VM. Den gør én blød om hjertet.

Søndag satte håndboldherrerne et historisk punktum ved VM 2025.

For fjerde gang i træk kunne de danske håndboldstjerner kalde sig verdensmestre med landstræner Nikolaj Jacobsen i spidsen.

Det blev noget af en folkefest, men ikke alle kunne være med.

Da de danske håndboldherrer gjorde klar til at gå på podiet for at modtage deres guldmedaljer, sendte de en gribende gestus.

For selv om det ikke var muligt for alle spillere på holdet at være med til finalefesten, var de der alligevel på sin egen måde.

Spillerne havde nemlig to spillertrøjer med, da de gik på podiet.

Den ene havde Kevin Møllers navn og nummer bagpå.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/20250202-WEN----HANDBOLD-541.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Den anden havde Jacob Holms navn og nummer bagpå.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/20250202-WEN----HANDBOLD-546.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Kevin Møller var oversidder, men var ikke en del af holdet, da de rejste til Oslo for at spille de afgørende kampe, da han blev hjemme hos sin højgravide kæreste for at være med til fødslen.

Siden er det kommet frem, at han og kæresten blev forældre til en lille søn fredag aften, hvor Danmark spillede semifinale.

Jacob Holm var reserve, og han blev sendt hjem af landstræneren lørdag den 25. januar, da det blev vurderet, han fik mere ud af at komme hjem i sin klub PSG for at træne.

Alligevel var begge spillere altså repræsenteret, da håndboldherrerne gik på podiet.

Mere om: