Mikkel Beha Erichsen var nødt til at spørge: Svaret gik lige i hjertet

I deres rejse ned gennem Sydamerika er Mikkel Beha Erichsen, hustruen Marian, sønnen Alfred og Alfreds kæreste Madeleine nået til Bolivia.

Her beslutter Mikkel og Alfred sig for at bestige bjerget Chacaltaya, hvilket de får hjælp til en af kvinde, der arrangerer ture til toppen af bjerget, der ligger i 5400 meters højde.

Undervejs får de selskab af hendes to søstre, der ligesom hende er cholitaer.

Ordet cholita blev før i tiden brugt nedladende om indfødte kvinder, der tilhørte samfundets laveste klasser og blev diskrimineret.

Men sådan er det ikke i dag. Cholitaer er i dag billedet på stærke kvinder, der kæmper for deres rettigheder, hvilket de blandt andet gør ved at gå i deres traditionelle, farvestrålende tøj og med bowlerhat.

Detalje vækker opsigt

De tre cholitaer, der skal føre Mikkel og Alfred til tops, kalder sig for Bolivias klatrende cholitaer og vil vise, at kvinder også kan klatre ligesom mænd.

Tidligere har de besteget Sydamerikas højeste bjerg Aconcagu, så det må siges at være nogle meget erfarne klatrere.

Men undervejs op ad bjerget får Mikkel Beha Erichsen øje på noget, der fanger hans opmærksomhed.

For trods sne og minusgrader er en af de tre cholitaer iført en sommersandal, hvilket ikke ligefrem er standard klatreudstyr.

Han spørger derfor ind til valget af sko, og svaret er rørende.

I fattige Bolivia er det nemlig meget svært at skaffe vandrestøvler, der er ganske dyre.

Kvinden må derfor tage til takke med den lille sandal, som man kan se her på billedet.