15. feb. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Campisterne blev valgt fra på målstregen, men så tilsmilede lykken dem

Campisterne
Campisterne
Foto: Lasse Lagoni/TV 2
”X Factor”-deltagerne har længe måttet holde på en stor hemmelighed!

- Åhh, vi camper, åh-åhh, hvor vi camper!

Veninderne Marie og Astrid tog dommerne med storm med deres finurlige ”Campingsangen”, da de gik til audition i ”X Factor”.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Efterfølgende begyndte resten af Danmark også at nynne med og synge om lykken ved campinglivet.

Fredag aften sluttede ”X Factor”-rejsen så for Campisterne, som måtte forlade konkurrencen med tårer i øjnene.

Men siden optagelserne har lykket tilsmilet Marie og Astrid, og de har længe måttet holde på en stor hemmelighed. Det skriver TV 2.

Campisterne har nemlig fået en aftale med pladeselskabet Universal, som nu udgiver deres ørehænger.

- Vi blev så glade. Det havde vi slet ikke regnet med, siger Astrid til TV 2.

Campisternes sang udkom fredag aften kl. 22, da udfaldet af årets bootcamps stod klart – og nu kan hele Danmark finde ”Campingsangen” på dén musiktjeneste, hvor man plejer at lytte til musik.

”X Factor”-oplevelsen er altså endt som en succes for Marie og Astrid, selv om de måtte forlade sangkonkurrencen lige inden liveprogrammerne.

Årets ni live-deltagere kan opleves på ”X Factor”-livescenen for første gang på fredag den 21. februar kl. 20 på TV 2.

Mere om: