21. feb. 2025
Af Pelle Rigtrup

Kong Frederik og dronning Mary får særlig opgave i Finland

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
I programmet for kongeparrets statsbesøg til Finland kan man se, at der på andendagen venter dem en helt særlig opgave.

Kongehuset har denne fredag delt, hvad kong Frederik og dronning Mary skal lave, når de 4. og 5. marts er på statsbesøg i Finland.

Og i programpunkterne gemmer der sig flere interessante aktiviteter.

Dronning Mary skal blandt andet besøge Helsinki New Children’s Hospital, mens kongeparret sammen aflægger et besøg på den finske flådes største base Porkkala Garrison i Upinniemi.

Men programmet afslører også, at kong Frederik og dronning Mary har fået en helt særlig opgave.

Som det første den 5. marts besøger de Espoo Museum of Modern Art (EMMA), hvor de får en rundvisning af museumsdirektør Pilvi Kalhama.

Herefter venter den vigtige opgave: Kongeparret har således fået æren af at åbne en permanent udstilling med 15 malerier af den danske kunstner Poul Gernes.

Om kunstneren skriver kongehuset:

Poul Gernes (1925-1996) er internationalt anerkendt for at integrere kunst i det offentlige rum – især hans arbejde med at dekorere bygninger med store, farverige vægmalerier og mosaikker.

Mere om: