
Mange er gået forgæves: Lene Beier kommer med en god og dårlig nyhed

Lene og Anders Beier har god grund til at juble. Deres hoteleventyr i Østrig har nemlig fået en forrygende start.
Siden ægteparret åbnede Hotel Edelweiss by Beier den 13. december 2024 har de haft masser af gæster og flere uger har været fuldt bookede.
Nu kan TV 2-værten og hendes mand også glæde sig over en sommer med stor succes. Der er nemlig udsolgt i sommerferien.
Lene Beier fortæller den dejlige nyhed i en story på Instagram, hvor hun samtidig henvender sig til de danskere, som har drømt om at holde ferie på hotellet i højsæsonen, men er blevet skuffede.
Hun siger, at hun kan forstå, at der er mange, der er gået forgæves i forhold til at booke et ophold i sommerferien – fordi der simpelthen er udsolgt.
Lene Beier forsikrer dem om, at hun nok skal holde dem opdateret og fortælle, hvis der kommer afbud.
Hun kommer dog også med en god nyhed. Hun oplyser nemlig, at der stadig er nogle ledige pladser i august samt i efterårsferien i uge 42, hvor der sidste år var skønt vejr.

Men hvis man har planer om at holde jul eller nytår på hotellet i år, så er der endnu en dårlig nyhed.
Lene Beier afslører nemlig på Instagram, at der allerede nu er fuldt booket hen over julen og nytåret 2025. Og det gælder også for vinterferien i uge 7 i 2026.
Hun kommer også med en lille servicemeddelelse, nemlig at de kun åbner for bookinger 50 uger før.

Familien Beier kan opleves i ”Beier på Alpehotellet” torsdage kl. 20.40 på TV 2 Fri.
