
Ups! Prins William måtte slette opslag efter særligt møde

Mange kan nok nikke genkendende til, at man lige skal i gang igen på jobbet, efter man har været på ferie.
Og det ser også ud til at være tilfældet for prins William, der har været på en skøn ferie med familien.
Nu er han tilbage - og i går bød hans kalender på et møde med en ganske særlig person.

Han skulle således mødes med de engelske fodboldherrers nye landstræner, Thomas Tuchel, for første gang.
Her hørte han om tyskerens planer for landsholdet, men da prins William skulle fortælle om besøget på det sociale medie X, gik det galt.
Ifølge Hello Magazine lavede prinsen et opslag, hvori han skrev:
"Great to meet new @england manager Thomas Tuchel for the first time today, and hear about plans for the team."
Umiddelbart kan det ligne et fejlfrit opslag, men problemet er, at England jo både har et herre- og kvindelandshold.
Der gik derfor også kun få minutter, før prins William havde slettet sit opslag og i stedet for sendt dette ud:
"Great to meet new @england men's manager Thomas Tuchel for the first time today, and hear about plans for the team."
Mødet mellem William og Tuchel varede ifølge Hello Magazine i over en time, så de to fodboldglade herrer fik rig mulighed for at vende det engelske landshold.
