26. feb. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Cirkusrevyen vender snart tilbage: Især én ting går igen

Mads Knarreborg, Merethe Mærkedahl, Niels Olsen, Bodil Jørgensen og Magnus Haugaard
Mads Knarreborg, Merethe Mærkedahl, Niels Olsen, Bodil Jørgensen og Magnus Haugaard
Foto: Mikael Rieck
Cirkusrevyen 2025 er lige om lidt i gang med forberedelserne til årets store show.

Har du ventet i spænding på Cirkusrevyen 2025, så er der godt nyt.

For inden længe påbegynder årets hold nemlig forberedelserne til årets revy, som har premiere 15. juni. Det skriver revyen på sine sociale medier og deler et billede af årets hold.

Holdet består af skuespillerne Niels Olsen, Merethe Mærkedahl, Bodil Jørgensen, Mads Knarreborg og Magnus Haugaard.

Derudover spørger revyen, hvilke tendenser folk tror, der bliver behandlet i år.

Og her er der især én ting, der går igen i kommentarsporet.

Folk peger nemlig på, at Donald Trump der vil købe Grønland, bliver et omdrejningspunkt i årets udgave.

Andre bud lyder blandt andet på "Naboen fra helvede" eller en hyldest til afdøde Ulf Pilgaard, som gik bort i 2024.

Instruktøren bag Cirkusrevyen har allerede bekræftet over for BILLED-BLADET, at Ulf Pilgaard vil blive mindet i revyen.

Mere om: