
Slave af Danmark: Sådan gik det til i virkeligheden

Som DR's tidligere dramadokumentarer er "Slave af Danmark" baseret på dramatiseringer og rekonstruktioner af faktiske begivenheder og personlige fortællinger.
Og den er ikke for de sarte! Men det var virkeligheden sandelig heller ikke.
Vi følger Danmarks største slave- og plantageejere, familien Schimmelmann, med Heinrich Schimmelmann i spidsen.
Han bliver spillet af Bjarne Henriksen.

Han var i virkeligheden en af Nordeuropas rigeste mænd og del af den snævre elite ved det danske hof med Christian 7. ved roret, og ejede det, der i dag bliver kaldt Odd Fellow-palæet.
Som man ser det i serien, sendte han rigtigt nok sin nevø Ludwig, spillet af Thure Lindhardt, til Sankt Croix for at bestyre de Schimmelmannske Plantager.
Ifølge Danmarks Nationalleksikon udtalte Ludwig: ”Enhver, som kender negrene, ved, at de er et særlig ondt, hårdt og halsstarrigt folkefærd, som ikke lader sig regere uden trussel om hårde straffe.”
Andre kilder nævner, at han var en mildere og mere human plantageejer end så mange andre, og det siger jo en del.
Ludwig delte altså til at begynde med ikke det syn på slaverne, som Heinrichs søn og Ludwigs fætter, Ernst Schimmelmann, havde.

Foregangsmand
Ernst, der bliver spillet af Gustav Giese, lettede forholdene for slaverne på sin plantager, som han overtog efter faderens død, og han betragtes som initiativtager til og hovedmand bag forbuddet mod den transatlantiske slavehandel.
Ludwig var gift med Henrietta, der i serien bliver spillet af Sofie Torp, og i historiebøgerne bliver hun beskrevet som en skrap og streng kvinde.

I "Slave af Danmark" møder vi også slavekvinden Regina, spillet af Ross Mangal Khan.
Hun ejes af Ludwig og Henrietta, og vi ser hende blive voldtaget af Ludwig.
I virkeligheden havde Ludwig og Henrietta slaven Emilie Regina med sig, da de senere flyttede fra Sankt Croix til Danmark.
Og Emilie Regina fødte både sønnen Hans Jonathan, der havde en hvid far, samt en lille pige...
