27. mar. 2025
Af Karina Didriksen

Har du ikke fået nok af Lene Beier? Så er der godt nyt

Lene Beier.
Lene Beier.
Foto: Jesper Sunesen
Tv-værten Lene Beier vender snart tilbage på skærmen i et populært TV 2-program.

Det er ikke længe siden, at man kunne følge Lene Beier og hendes familie i ”Beier på Alpehotellet” på TV 2 Fri.

Her fulgte over en halv million danskere med hver uge.

Hvis man ikke har fået nok af Lene Beier, så er der godt nyt.

TV 2 har nemlig udsendt en oversigt over de programmer, der har premiere på TV 2 Play i maj, og her toner Lene Beiers navn frem.

Den 47-årige tv-vært vender nemlig snart tilbage på skærmen i en ny sæson af ”Vi drukner i rod”.

Lene Beier har haft værtstjansen på det populære program siden sæson 1, og nu venter der en spritny sæson 4 lige om hjørnet.

I programmet følger man otte familier, som alle er ved at drukne i rod.

De får besøg af Lene Beier og hendes hold, der skal hjælpe med at rydde op, rydde ud og bygge nye løsninger til familierne.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-27/e4f332af-c5a9-46e1-b80d-4d92cd75fe68.jpg
Lene Beier er vært på en ny sæson af "Vi drukner i rod" på TV 2.
Foto: TV 2

Rejste frem og tilbage

Lene Beier optog de nye afsnit i efteråret 2024, kort efter at hun og ægtemanden Anders havde købt Hotel Edelweiss i Itter.

Det betød, at hun rejste frem og tilbage mellem Østrig og Danmark midt i den mest travle periode, hvor de var ved at gøre hotellet i stand.

Den første sæson af ”Vi drukner i rod” havde premiere i 2022. Anden sæson blev sendt året efter, og sidste år kunne man følge med i sæson 3.

Sæson 4 af ”Vi drukner i rod” får premiere på TV 2 i maj 2025. Den præcise dato er endnu ikke offentliggjort.

Mere om: